Varme (en skimmelsvamp-allergikers rejse, 4)

postet i Blog, Blogindlæg forside | 0

Vejret den sidste uge har været min ven. En kæmpe hjælp, faktisk – da mycotoxinerne (svampespore-giften) i kroppen ikke kan lide varme, UV-lys, infrarød sauna osv. Og med 27 grader i skyggen i dage-vis, let feber der giver ekstra sved og høj sol fra morgen til aften, giver jeg giften kamp til stregen.Sveden tap-drypper af mig. Ikke særligt lækkert eller feminint, men det må have anden prioritet lige nu. Faktisk var der et barn til en varm workshop i sidste uge, der blev helt forskrækket, fordi det bare løb af mig og med store øjne (midt i koncerten) højt sagde “sikke du sveder”.

Jeg drikker litervis af ioniseret vand (Kangen-vand), der skulle støtte udrensning ekstra, og jeg hopper i havet hver dag. Og da det er varmt, kan jeg holde til at ligge der længe – op til ½ time om dagen. Saltvand og sol. Perfekt kombi. Faktisk har det været så dejligt vejr, at Rumle har været med tre gange. Det stopper nok, når det bliver lidt koldere – men hyggeligt har det været.

Arbejdet er kommet godt i gang med både kor, efterskole og højskole og som mit overskud langsomt (uendeligt langsomt) vender tilbage, bliver det sjovere og nemmere at holde energien højt. Faktisk har jeg ikke haft migræne, siden jeg flyttede for 2 uger siden. Selvom jeg har haft lange dage, varme dage, vigtige dage, som ellers de sidste fire år har været garanti for migræne, er jeg nu vågnet med klarere øjne og lettere hoved end længe. Tænk hvis det hele virkelig “bare” har været fordi jeg ikke kan tåle det gamle hus… Fordi det er usynligt, kan jeg stadig have svært ved at forstå det!

De fleste dage er jeg omkring det gamle hus for at smide væk, sortere og sætte ting til salg som andre måske kan få glæde af. Jeg kører stadig vaskbare småting til det nye hus og bruger hver dag tid på at vaske, tørre, vaske, tørre og sikre, at jeg ikke får giftigt støv med ind i huset. Gæste-katten er dybt ulykkelig, sidder trofast og venter på os i Ryslinge og græder højlydt. Det gør jeg ind i mellem også. Den mangler vist både den gode mad og det gode selskab, efter den har ligget ved min side i flere år. Jeg bærer igen og igen gæstekatten hjem, hvor den i virkeligheden bor og spiser og håber, at den selv kommer i tanke om det snart. Der er meget sorg forbundet med det her flyt. Men heldigvis også lettelse.

Og allermest lige nu bare en enorm taknemmelighed over at vejret hjælper.

Leave a Reply