The father of contemporary Gospel

postet i Blog, Blogindlæg forside | 0

REJSEDAGBOG DAG 6-7-8:

I dag har været store hygge-dag. Vi har lavet absolut ingenting andet end kigge på tidevandet, drikke ingefær kombucha, se Netflix, sove til middag, gå en tur i solnedgangen og NYDE verdens lækreste airbnb, hvor vi tjekkede ind i går eftermiddags. Helt fænomenalt lille topindrettet hus med egen badebro, alt hvad vi kunne ønske os af indretning (sågar en hottub på badebroen!) og en smuk uforstyrret udsigt over vandet.

Allervigtigst er dagen nok blevet brugt på at fordøje de store oplevelser og indtryk fra første ferieuge. Og hvilken uge, altså! Lørdag morgen kørte vi igen mod civilisation efter nogle dage ved kysten. Vi havde taget et lille billigt airbnb i Berkeley for både at være tæt på San Fransisco, hvor vi ville ind lørdag aften og se os lidt omkring – men især for at være tæt på Love Center Ministeries i Oakland, hvor vi søndag formiddag skulle til den længe ventede Gospelgudstjeneste med Hawkins familien.

Det var en oplevelse over al forventning – også rent tidsmæssigt. Gudstjenesten varede simpelthen 4 timer uden pause. Blandt andet fordi vi var så heldige at ramle ind i deres fejring af 43 års jubilæum for kirken, og hvilken fest! Der var det fedeste musik af virkelig høj kvalitet og dyb lovprisning. Der var adskillinge praise-breaks (som for udenforstående er når de går i selvswing, afbryder gudstjenesten med spontan musik, dans og tungetale). Ovenikøbet er de i kirken lige ved at afgøre hvem der skal være deres nye Pastor, efter de i 5 år har været uden. Kirkens stifter og stærke overhoved Walther Hawkins døde nemlig til alles store sorg i 2010, og efterlod en kirke i krise. Endelig ser det ud til at kirken har fundet sit nye ‘hoved’, og vi var så heldige at opleve ham som gæstetaler. Komponisten Edwin Hawkins (der kaldes ‘the father of contemporary gospel’) var bag både orgel og mikrofon, som han har været de sidste 43 år – og det var en stor oplevelse igen at hilse på denne 72årige gospelroyalty.

Som skrevet før, besøgte jeg nemlig kirken med Sound of Gospel i 2006 og var derfor vældig spændt på, hvordan vi ville blive modtaget denne gang. Vi blev krammet og klappet ind. Mange gav udtryk for at de huskede vores besøg – og spurgte hvornår vi kom igen. Jeg fortalte om SoulSingers fra Odense og lovede, at jeg ville arbejde på at få koret til San Fransisco inden for de næste par år. Samtidig snakkede vi om at få deres korleder på besøg til Danmark – så hvem ved, måske bliver samarbejdet genetableret. En fantastisk oplevelse var det i hvert fald.

I morgen tager vi tilbage til San Fransico centrum. Vi klarede China Town lørdag aften med fabelagtig (Michelin anbefalet) kinamad, og en fodmassage/manicure og glæder os nu til at opleve lidt mere af hvad denne skæve skønne by kan tilbyde. Vi planlægger blandt andet korprøve med gospelkoret i Glide Memorial og håber, den lander også.

Nå men Netflix ser jo ikke sig selv – Roger over and out!

Leave a Reply