PopSalmer i den nye højskolesangbog?

postet i Blog, Blogindlæg forside | 0

Det sidste halve år har været helt katastrofalt svært for PopSalmer, da den pædagogiske afdeling på Forlaget Wilhelm Hansen er blevet nedlagt og min elskede redaktør fyret. Det gør det meget svært at udbrede projektet – da jeg ikke længere rigtig har hjælp fra forlag eller redaktør til at bane vejen frem. I et par sorte uger i sommer var jeg såmænd LIGE ved at smide det hele og opgive!

Men gode mennesker omkring mig, venner, sangere, kolleger osv støtter mig heldigvis i, at det SKAL lykkes – og en af de store milepæle vil være at få en melodi med i den nye højskolesangbog. Man kan nu og resten af året sende konkrete forslag ind hertil – og det er der heldigvis mange, der har råbt JA, det gør vi gerne!

For at gøre det nemt sender jeg her en brugsanvisning samt adgang til alle filer, I skal bruge.

Det foregår ved, at man på denne side https://forslag.hojskolesangbogen.dk/ må foreslå op til 5 sange (der ikke er i version 18 allerede) til Højskolesangbog version 19, der kommer i 2020.

Jeg samlet alle (foreløbige) ønsker (som node/tekst OG lydfil) i en Dropbox mappe, så I nemt kan oploade de filer I ønsker at anbefale.
Her (KLIK) er link til Dropbox-mappe med lyd og node/tekst-filer. Det nemmeste for jer er at downloade de filer, I gerne vil sende ind på egen computer og så oploade til højskolesangbogs-hjemmesiden derfra.

l skal på hjemmesiden skrive:

* Digtets titel
* Første linie
* Teksten (brug min node-pdf, der er tekster i også)
* Noden (vedhæft pdf fra Dropbox)
* Begrundelse for hvorfor den skal med (skriv et par ord, gerne om fællessang og fornyelse)

Kan I ikke finde de sange/tekster I ønsker at sende ind, skriver I tilbage, så lægger jeg ekstra op i mappen. Er der andet der driller så sig endelig til! – skriv evt. direkte til mig på janne@jannewind.dk

HUSK at deadline er 31. december!

Her et andet link til projektet – man skal logge ind med f.eks sin FB konto!

https://www.hojskolesangbogen.dk/ny-hoejs…/foreslaa-en-sang/

Kender I andre, der gerne vil foreslå må I gerne videresende dette opslag eller hjælpe dem med at få det gjort.

Med fornyet kampgejst!
Janne Wind

PS – det er (med uendelig meget modstand) også lykkedes mig at få skrevet JulePopSalmer korbogen færdig OG få indspillet alle 12 numre på (hvad jeg synes er en fantatstisk lækker) CD. Det hele udkommer lige om lidt. Bare at I ved det!

Leave a Reply