Det kan gøre en kæmpe forskel at få en udefrakommende korleder/vokalcoach på besøg til en korprøve, øvedag eller -weekend, eller evt. at lave et afsluttet forløb på nogle gange. Man hører med andre ører, når det ikke er ens egen korleder, der siger tingene – og man har mulighed for at nulstille nogle dårlige vaner, eller få fornyet energi. Der bliver brugt nye ord og billeder, og måske kan jeres gruppe have glæde af at få mig på besøg.

Der er næsten ingen grænser for hvilke sang, kor- og selvudviklings-vinkel, vi kan vælge. Måske skal hele gruppen være helt eller delvist med, måske er det solister eller en bestemt stemmegruppe, der skal have en session. Måske trænger jeres performance eller scene-udtryk til at blive strammet op, måske er der tekniske stemme-ting, der skal arbejdes med.

Fortæl mig, hvad jeres behov er, så special-designer vi et forløb, der passer præcis til jer!

Jeg stiller mig, min stemme, mine redskaber og min erfaring til rådighed – og sammen skaber vi en fed oplevelse for jer. Vi kan synge og arbejde fra en halv time, til en formiddag, eller måske en hel weekend eller en uge. Jeg har evt. selv adgang til gode lokaler på MidtFyn (centreret i Ryslinge), Vestfyn, Østfyn og Falster. Jeg kommer efter aftale gerne til jeres område og underviser.