Kontrasternes eventyr (del 1: By)

postet i Blog, Blogindlæg forside | 1

Så gik der en uge med travle touristdage, uendelige mange skridt op og ned af bakke og elendigt internet. Lige nu sidder jeg i den sydlige del af LA og har en fridag/arbejdsdag, mens Kathrine er LAPD (politimand) for en dag. Jeg er blæst i hovedet og træt i benene efter sådan nogle intense og fantastiske oplevelser og kontrasterne er endnu engang overvældende.

Det er virkelig en verdensklasse ferie, det her – og der bliver sat flere krydser på min ‘bucketlist’, end jeg havde turdet drømme om. Jeg er dybt taknemmelig over at opleve alt dette, og få lov at dele det med så god en veninde. Noget af det svære ved at være alenemor kan være at få de oplevelser (f.eks. rejser), der ellers er forbeholdt par og ægtefæller. Det har været en stor prioritet de sidste 5 år at være god og nærværende mor for Rumle – og det har samtidig betydet fravalg på andre livsområder. At rejse med veninde kompenserer for dette, og jeg føler virkelig, jeg har alt, jeg kunne drømme om.

I tirsdags tog vi afsked med det skønne retreatsted ved badebroen (but I will be back!!) og kørte mod selve San Fransisco. Vi tjekkede området nord for bugten lidt ud, købte yndlingsmærke i makeup og fandt smukke notesbøger til halv pris. Spiste cheesecake og sukkede over heden (over 30 grader!). Vi tog udsigtsbilleder ved Golden Gate og fandt hen på eftermiddagen frem til Forrest Knolls, hvor vi skulle bo to nætter mens vi udforskede SF. Der var den vildeste udsigt over by og bugt og bakkerne var så afsindige, at jeg bliver forpustet bare ved at tænke på dem. Vi fik dog gået en tur helt til top på ‘bjerget’ og Kathrine tog ovenikøbet en løbetur i bakkerne også (crazye kvindemenneske). Det var et meget pudsigt sted, vi boede. Speciel dame med to store hunde i et rodet og lettere snusket hus. Der er jo tørke i Californien, og derfor er vandet dyrt. Det så ikke ud til at hun brugte SÅ mange penge på at vaske ting af, og det var faktisk lige til den interessante side. Nå man kan ikke være lige heldig hver gang. Udsigten var penge værd, og vores alternativ havde været et usselt vandrehjem eller lignende.

Varme og bakker gav en super nats søvn, så vi var HELT klar til en lang lang onsdag i byen. Faktisk 20.000 skridt lang. Og ikke på flad landevej, vel! Op op op og ned ned ned. Det var helt forrygende. Vi så alt det ‘man skal’ i SF, og mere til. Sæler, akvariet, pelikaner, skøre mennesker, Cablecars, Beat området, Lombard-street og meget mere. På vej op til byen fra Fisherman’s Wharf gik vi omkring den Norske Sømandskirke, hvor Sound of Gospel holdt workshop og koncert for snart 10 år siden. Jeg fik genetableret kontakten og lavede aftaler om et muligt genbesøg også her med SoulSingers.

Aftenen sluttede med endnu et meget spændende relationsarbejde. Denne gang besøgte vi Glide Memorial Kirken, en meget farvestrålende kirke midt i SF med mange interessante typer og høj energi. De har et fantastisk gospelkor, og vi deltog i deres korprøve. Faktisk var der den lidt specielle situation, at de ikke har haft en korleder de sidste fem år (da kan man tale om kor-anerki!), og da de ikke var helt enige om stemmerne, og jeg kendte dem ud og ind endte jeg med at hjælpe til her og der. Det var sjovt. Nu snakker vi om, at jeg skal tilbage dertil og lave workshops. Flere af dem kunne forøvrigt huske vores besøg 10 år tilbage og én kunne endda huske hvad vi sang! Det er så vildt at huske, at vi gør en forskel, når vi rejser ud i verden. Udveksling er fantastisk, mere af det!

Efter et par dage i naturen (som jeg nok skal skrive om næste gang), kørte vi videre til Los Angeles. Helt naivt ville vi lørdag aften liiiiige ind og tage en selfie med ‘Hollywoodskiltet’… Men vi blev klogere, blev vi. Det tog hundrede år bare at komme gennem trafikken op til Griffith Observatory (hvor der efter sigende skulle være både udsigt og fotomuligheder til skiltet). Da vi endelig kom deropad var der trafik-kaos. Helt vildt. Biler parkeret flere kilometer nede af vejen og smukke, smarte mennesker overalt. Vi endte med at køre igennem og ned på motorvej igen, for at lande et par timer senere efter trættende kø-kørsel og crazy motorvejsfletninger i området Mission Viejo, hvor vi nu bor tre dage hos de sødeste mennesker. Som sagt er Kathrine på vejen i dag og jeg kigger ind i væggen, slikker sol og skriver blog/svarer mails. Lidt senere tager jeg på lokalt eventyr. Vi bor ved den smukkeste sø i et rigtig lækkert kvarter med masser af små malls. Jeg tænker, at jeg skal have lavet negle, drikke en smoothie og hyggeshoppe lidt. I hvert fald med øjnene. Måske en lur på deres terasse?

Hele dagen i går var vi nemlig på heldags kursus i Long Beach. Jeg har i mange år arbejdet med meditationsteknikker, selvhypnose, ‘A course in miracles’ og åndedrætsterapi. Det har åbnet døre til mange interessante aspekter, oplevelser og tanker. I går blev endnu en brik i puslespillet lagt. Nemlig hos Brian L. Weiss, der guidede os (1000+ deltagere) gennem en lang række smukke og dybe øvelser med fokus på nærvær, healing, grounding og kærlighed. Så fantastisk!

Resten af turen er i by. I morgen går turen til Santa Barbera helt ude ved den vestlige kyst, hvor vi skal lave en koncert og torsdag flytter vi tilbage til selve LA, hvor vi endnu engang vil prøve at få billeder af Hollywoodskilt, stjerner og alt det andet glimmer.

Det er dælme en stor kontrast fra Naturpark-dagene… men det fortæller jeg om næste gang!

One Response

  1. Anja Sørensen
    | Svar

    Tak for nogle fantastiske rejsebeskrivelser. Jeg glæder mig til vi skal rejse sammen med SoulSingers derover😊

Leave a Reply