JulePopSalmer nu på CD…

postet i Blog, Blogindlæg forside | 0

I den ideelle verden havde jeg nu et helt team på kontoret, der sad og opdaterede hjemmesider, lagde den nye JulePopSalmer-CD i web-shop med et release-tilbud, slog på tromme her og der og alle vegne, sendte presse ud osv osv.

For i dag har jeg netop modtaget kassevis af spilleklare CD’er – helt varme fra trykken, der bare længes efter at komme ud og blive smidt i CD-afspilleren. Håbet er, at de giver julefred i en stresset tid, varme i kolde tæer, smil i grå kinder og sang på stumme læber…

Men sandheden er jo, at kontoret består af MIG, og at efteråret har haft en influenza, der afløste en halsbetændelse, der afløste forkølelse, der afløste sommerens skimmelallergi… og at kalenderen er propfuld af spændende workshops, korprøver og koncerter (og dårlige undskyldninger, som I også kan høre…) – så tiden slipper op for mig!

Her på vej ud af døren til en aften med elever, vil jeg nu alligevel lige råbe HØJT, at jeg er vildt stolt over at CD’en i det mindste er udkommet før jul (lidt en bedrift i sig selv!), og at man selvfølgelig sagtens kan købe den – selvom jeg ikke har tid til at sætte det op i webshoppen!

Så nu laver jeg en hurtig julekampagne HER – og håber, I vil sprede budskabet alligevel.

Bum, bum – sagde juletrommen…

Normalpris på CD’en bliver 125 kr (når den engang kommer i shoppen!). Men fordi den er frisk og julen er nær og humøret er højt, bliver den nu solgt til en flad hundredmand. Man kan købe den hos mig (til kor, til workshops, i ODEON til kor på mandag, på matriklen på Vinkelvej osv. osv.). Så betaler man kontant eller over mobilepay (33221) og får et kram og en CD.

Bor man længere væk, kan man med bestilling før TIL 1. DECEMBER få gratis porto (normalt 18 kr) med i de 100 kr OG få CD’en bragt lige til døren. Man kan skrive på mail (janne@jannewind.dk) på sms (31211766) på FB eller såmænd sende en veldresseret brev-due, så ryger der en pakke afsted ligeså snart kontoret får den smidt i kuvert ! De første 50 CDer jeg sender bliver pakket smukt ind i bånd og silkepapir – bare som et lille ekstra encitament for at få den bestilt. Forhåbentlig er CD’en det hele værd, uanset om der er glimmer og bånd på eller ej!

Leave a Reply