INDSIGT (en skimmelsvamp-allergikers rejse, 11)

postet i Blog, Blogindlæg forside | 5

Her på denne stille juleaftens-morgen har jeg fået en af de største indsigter i nyere tid. Hvis jeg forstår den, accepterer den og omsætter den til aktiv handling, kan den måske få rigtig store positive konsekvenser i mit liv, både på arbejde og privat.

For at spole lidt tilbage, har jeg været non-stop dårlig på en skala fra pensionist til skindød siden 13. november. Ret præcist, faktisk – hundesyg på skift med mandeinfluenza, “alt-det-I-andre-også-har-haft” af roskildesyge, snue, hoste og bare generel november. Dertil kom et par virkelig skidte skimmelsyge(med migræne)-dage, som jeg skrev om i sidste indlæg efter besøg i skimmelramte kirker, og da kroppen så til sidste simpelthen ikke kunne holde til mere med tre store julekoncerter i træk på førnævnte mandeinfluenza, kollapsede jeg fuldstændig og fik så invaliderende et hold i ryggen, at i dag er første gang i 13 dage, hvor jeg kan stå ud af sengen (eller vende mig, eller gå på toilettet eller sidde, stå eller gå) uden at være ved at tage billetten.

Hjælpeløs har jeg ligget der og været bekymret for, hvordan Rumle skulle blive hentet i skole, korprøverne eller de sidste julekoncerter og -events skulle gennemføres. Dag for dag har jeg slæbt mig igennem, gennemført det, der var muligt og kastet håndklædet på resten. Bidt tænderne sammen, fået lidt hjælp her og der, og foreløbig tre gode behandlinger hos “Ondt i kroppen” – som gjorde alt det, de skulle og mere til – for når muskler i arme, skuldre og ben slap alt det, de har båret og holdt på i månedsvis, kollapsede kroppen bare endnu mere og så blev jeg egentlig bare endnu dårligere.

Efter tredje behandling i går lykkedes det med hiv og sving at gennemføre et ellers dejligt event-surprise-jule-gospel-job i byen og kravle hjem i seng igen. Øvelser på gulv, varme, hvile, gåtur, kulde på lænd og inden jeg tog en lille lur, læste jeg julebreve igennem fra gospelkoret. Hver og én havde de taget sig tid og tanke til at skrive mig en lille hilsen/kærlighedserklæring/opmuntring. Det var enormt rørende og jeg tillod for et øjeblik medfølelsen og kærligheden trænge ind.

Sidst på eftermiddagen mærkede jeg tydelig bedring. Håndbremsen var ved at slippe.

Her til morgen synker den oplevelse – og de sidste 6 måneders oplevelser længere ind, og jeg opdager pludselig, at de strategier, jeg har, for at være en god, stærk og overskudsagtig leder måske i virkeligheden er ved at knække mig.

Normalt har jeg nemlig en ledelsesstrategi (overlevelsesstrategi), der hedder, at jeg holder privatliv og arbejdsliv så adskilt som muligt. Jeg er privat hjemme og professionel på job. Det betyder blandt andet, at jeg gør mit yderste for at behandle alle lige, jeg tager ikke stilling til, om der er nogen, jeg bedre kan lide end andre, jeg er så nærværende, opmærksom, kærlig og prof som overhovedet muligt i alle situationer – og jeg lader være med at mærke for meget efter, hvordan jeg i virkeligheden selv har det… Hvis nogen ser, at jeg halter, hoster, misser med øjnene (pga migræne) eller viser andre tegn på “svaghed”, fejer jeg deres medlidenhed (og omsorg) af banen med et “det går nok” eller “ja, det er lidt skidt i dag”. Jeg giver omsorg – men jeg modtager den ikke ordenligt selv.

Og lige dér er indsigten. Hvor er det fattigt af mig at tro, at min succes er, at jeg kan give uden at modtage selv. Indsigten er, at jeg slet ikke kan være bekendt at underkende andres kærlige forsøg på at trøste, støtte eller give tilbage til mig.

Hvilken utaknemmelighed!

Som om jeg bliver stærkere ved at afvise det. Netop det modsatte sker! Som om vi i fællesskab så opretholder en illusion om, at selvom jeg kan mærke, jeg har det skidt, og I kan se, jeg har det skidt, så lader vi bare som ingenting og så kommer vi nok igennem. Jeg bærer bare endnu mere på mine skuldre, som med større sandsynlighed så får mig endnu længere ned med nakken.

Sandheden er jo, at jeg størstedelen af de sidste 3 år har været utilpas om jeg vil indrømme det eller ej. En stor del af det har været skimmelsvamp, og derefter har det været konsekvenserne af, at jeg underkendte og skjulte hvor skidt det stod til. Et smadret immunforsvar, der tog alting ind, 5-8 migræne-anfald om måneden og en forgiftet krop, der var forvirret, udmattet og panikslagen. Jeg har haft så dårlig samvittighed, når jeg igen skulle stå op til en korprøve, en koncert osv og haft svært ved at skjule rigets tilstand – for hvad MÅ de andre dog ikke tænke, når jeg pylrer sådan.

Jeg har vist på et eller andet tidspunkt lært, at jeg SKAL være stærk. Måske prøver universet nu at vise mig, at det ikke kan nytte noget.

Jeg bliver helt blød indeni, når jeg tænker på, hvordan det vil være…

Hvordan det vil være at indrømme ærligt og ligeud, hvordan jeg i virkeligheden har det i en given situation og tage imod den medfølelse, der konstant strømmer min vej. Om jeg så fremover til hver eneste korprøve skal sige: “I dag har jeg det skidt. Jeg er glad for at være her alligevel, og værdsætter jeres empati og kærlighed til mig, så kommer vi igennem sammen”…

Uden skjold.

Jeg giver til jer, og jeg modtager ALT, I giver tilbage.

Så det var min juleindsigt – og dermed mit erklærede mål for 2017. Jeg har nu virkelig prøvet, om jeg kan klare det hele selv. Det kan jeg IKKE. Slut med at lade som om, være påtaget stærk og ukuelig.

Med ønsket om en glædelig jul, kom godt ind i det nye år og næste år gør vi det SAMMEN!

Kærlig hilsen
Janne

PS – jeg lægger nu “skimmelsvamp-allergikerens rejse” til en side. Udrensningen er godt i gang, det går (temmelig) langsomt, og jeg har brug for at vende fokus andre steder hen. På et tidspunkt vil jeg prøve at samle op med et tilbageblik på “hvad virker, og hvad virker ikke” – i fald andre med skimmelsvamp udfordringer kan have glæde af det.

PPS – har jeg sagt, at jeg om 4 dage er på vej til Los Angeles med bedste-veninden for at holde FERIE, få varmen, se solen, shoppe ind (alle skabe er jo stadig gabende tomme her) OG synge et par koncerter i Solvang? Ellers så siger jeg det lige igen…

 

5 Responses

  1. Erik Johansen
    | Svar

    Hej Janne – tak for dit dejlige indlæg ❤ Din indsigt indeholder en for mig vigtig erkendelse – “det vigtigste og mest dyrebare vi har i livet er gode relationer – og dem har du jo mange muligheder for at få. Relationer styrkes meget gennem åbenhed – og det er jo din nye strategi. Den vil helt sikkert også gøre DIGstærkere og gladere. Lidt mindre “skjold” og lidt mere “nøgenhed” – godt valg Janne! God jul til dig og Rumle 💞og især et godt nyt år. Og tak for 2016 ! Kh Erik

  2. Hanne Jacobsen
    | Svar

    Jamen så rigtig god jul,ferie og godt Nyt år. Vi ses sikkert af og til i det nye år.hilsen Hanne i Stenstrup.

    • jannewind
      | Svar

      Kære Hanne – tak og rigtig glædelig jul også til dig. kh Janne

  3. Anja Sørensen
    | Svar

    Kære Janne. Det var en klog indsigt. Det er så vigtigt ikke kun at give men også at kunne modtage ellers løber ens batterier tomme. Tak for den du er. Må Gud velsigne dig.
    Knus Anja ❤

  4. Britt Honoré
    | Svar

    Kære Janne
    Flot og sejt skrevet (INDSIGT)
    Jeg ønsker dig et rigtigt godt nytår og en dejlig rejse 💖 glæder mig til vi ses til kor i det nye år☺

Leave a Reply