Gud ske tak og lov, jeg så dejlig sov…

De sidste par dage har jeg taget en ordentlig formentlig madforgiftning med tilhørende migræne. Skal spare jer for detaljer – men kan røbe at der var ikke var meget søvn involveret… og timingen var ikke den bedste (hvornår er madforgiftninger nogensinde det…), for det er heller ikke som bekendt blevet til meget søvn de sidste 6 uger!

Men ‘Gud ske tak og lov’, jeg så dejlig sov… endelig! I nat var der ro, tyngde og drømmene stod i kø for at rense op og ud i de sidste mange ugers intense overstimulering. Nu vågner hverdagen og bunkerne og hængepartierne og de næste projekter op, omend i et liiiidt roligere og mere overskueligt tempo. Der er nu kun deadlines foran mig, jeg selv har kontrol over – og det hjælper gevaldigt på den indre tilstand af summende stress. Nu bliver tiden min egen, og jeg skal tilbage i min egen krop og af med projekt-fedtet fra en lang og presset periode.

I dag er det til gengæld som om kroppen er ved at være ‘hjemme igen’. Altså helt hjemme. Med mig i den. Mit humør er ved at vende, overskuddet kommer tilbage og dermed overblik og klarsyn. Der kribler igen ny musik i mig, der længes efter at blive skrevet ned. Ideerne flyder og jeg er stadig i proces med at rydde op, sortere, smide ud og detoxe.

Forrige lørdag blev PopSalmerne udgivet. Den store melodibog med 24 nye popmelodier til B.S. Ingemann og en lille bonus af Grundtvig og det medfølgende teksthæfte. Projektet blev præsenteret og fejret med en udsolgt koncert i Ryslinge Høj- og Efterskoles foredragssal med band, blæs, solister, syngende publikum og ikke mindre end tre store kor med både børn og voksne. Og konfetti. En kæmpe oplevelse – som på mange måder faktisk også var svær at være i, fordi der var så meget at holde styr på.

Jeg har i spøg kaldt projektet en tvillingefødsel – bog og koncert – og sammenligningen er ikke helt tosset. Det har taget godt og vel 9 måneder at planlægge, jeg har ikke sovet de sidste 6 uger, jeg har haft adskillige ‘pluk-veer’… og jeg har taget ca. 10 kg på. Som om kroppen er gået i overlevelsesmode og har forsøgt at beskytte mig mod alverdens farer ved at pakke mig ind i fedt. OG nu hvor jeg står med babyer i armene er jeg både stolt og lettet – men også meget ‘første-gangs-mor’-forvirring. Jeg har planlagt og afholdt adskillige koncerter og events i min karriere – men aldrig noget i denne stil. Og nok aldrig noget, hvor der i den grad var meget på spil!

Faktisk har jeg den sidste halvanden uges tid efter debuten haft følelsen af nærmest en “fødsels-depression” og har i høj grad manglet lyst og overskud til at få afviklet alle de hængepartier og bunker, der ventede. Et af de større bump var et sammenbrud i bogbinderpressen, der gjorde, at jeg først nu har fået bøgerne til signering og udsendelse. Det er et stort arbejde at sidde med – og har ikke gjort ‘uoverskueligheden’ mindre…

Men i dag er der endelig rum til at få købt boblekuverter og begynde at sende de mange bøger ud og afsted. Så kan jeg måske også bedre begynde at mærke, hvor stort det hele er. Og det hjælper altid at få sovet!

PS – TJEK LIGE på YouTube hvor seje korene var. Her børnekoret, der synger “I østen stiger solen op”:
Janne Wind 20

Leave a Reply