Forskrækket (En skimmelsvamp-allergikers rejse, 6)

postet i Blog, Blogindlæg forside | 2

De sidste 10 dage er gået helt fantastisk. Tydelig forbedring i både krop, klarhed og humør. Alle de udrensende tiltag har virket efter hensigten, og jeg har været så lettet og opløftet.

I går fik jeg et slemt tilbagefald, og det var så rædselsfuldt og skræmmende. Jeg havde ellers haft en uge med optur, flow og trods lange intense arbejdsdage INGEN symptomer eller modstand. Kroppen var med og allervigtigst, jeg var SÅ glad og “velfungerende”. Fredag aften kulminerede i en fantastisk aften, hvor jeg til Ryslinge Højskoles 150 års jubilæumsweekend var vært på en sang-aften, hvor ALTING bare gik op i en højere enhed. For første gang i flere år føltes det som om håndbremsen ikke var trukket. Jeg var fri, glad og leverede! Efterfølgende var jeg ikke smadret, brugt eller færdig, som ellers meget meget længe har været standard. Jeg var frisk i hovedet og kunne trods få timers søvn stå op og være på igen -uden migræne, uden modstand.

Midt på lørdag havde jeg et par timers pause, hvor jeg tog i det gamle hus for at rydde de SIDSTE ting op og ud. Jeg slæbte til affald, sorterede ting til genbrug, til foræring på skolen, tog billeder til de sidste salg og fyldte bilen med et læs til mit lille lager. Måske tog det en time alt i alt. Det var en skøn lettelse at se de sidste bunker og værelser blive tømt. Nogle af de lidt sværere ting (25 års julepynt f.eks.) blev sorteret og smidt ud. Mit lager blev proppet til kanten, jeg skiftede tøj og kørte med godt og lettet humør tilbage til skolens jubilæum for at tage på arbejde igen.

Efter en halv times tid begyndte jeg at få det skidt. Kvalme, tung hovedpine og ondt i leddene. Skiftet var MARKANT! Jeg kæmpede mig igennem endnu en fællessang og kørte på hovedet hjem i seng, hvor jeg lå i 3 timer og havde det rigtig rigtig skidt.

Det gjorde mig simpelthen så forskrækket, at der skal så lidt til at få et tilbagefald. Og allermest blev jeg vist bare bange for at blive syg igen. Samtidig var det også et stort wake-up call, at jeg virkelig ikke KAN tåle mit hus og mine ting. I de sidste par uger, hvor jeg har haft det bedre og bedre, har jeg fuldstændig glemt, hvordan det er at gå rundt med en lurende migræne, ondt i leddene og hævet i ansigt og slimhinder.

Samtidig bliver jeg bekræftet i at flyt, udsmidning og nulstilling var den eneste løsning. Den eneste!

I dag er det op på hesten igen. Jeg har stadig let hovedpine, og er bekymret for at jeg skal tilbage til huset for at pille campingvogn ned i dag. Men jeg kan se enden på det. Huset bliver afleveret sidst på ugen, lageret er lukket og forseglet og jeg skal BARE på hovedet i havet (tur nummer 21 siden jeg flyttede!) og have giften trukket ud i eftermiddag…

2 Responses

  1. Hanne Jacobsen
    | Svar

    Godt at du fandt løsningen på problemet med skimmelsvamp.

  2. Anja Sørensen
    | Svar

    Det var hårdt, men nu ved vi at skimmelsvampe er problemet. Godt i er flyttet. Du må få en til at hjælpe dig med at pille campingvognen ned

Leave a Reply