En uge i et liv

postet i Blog, Blogindlæg forside | 0

En tilfældig uge i en selvstændig musikers liv…

Lørdag morgen: op, pakke, fodre katte, vande blomster, lukke huset ned og med bilen til Københavnstrup. En to-timers ‘sing-along’ i bilen med øvning af koncert-repertoire på repeat og godt med kørekaffe. Møde en stor gruppe af mine gospel-dirigent- og band-kolleger fra hele landet. Mange gode kram og grin blandet ind i en intens 7 timers øve-session med fuld smæk på. Højt lydtryk!

Lørdag aften: Overnatte hos veninde og kollega fra Bobby McFerrin kurset. Flere gode grin og dybe snakke- og kl. 22.00 i gang med en spontan sangskriver-session for “lige” at få hjulpet med en deadline. Sangen blev nærmest færdig og vi synes begge den blev smaddergod.

Søndag morgen: Få timers søvn – op og i den pæne kjole. Mere køre-kaffe! og samle endnu en veninde op til turen. Flere follow-up-livs-snakke og hygge på vej til fælles venindes datters barnedåb på Sydsjælland. Optræde i kirken med Kathrine, som jeg har sunget med de sidste 6 år. Ingen prøve eller øvning – bare lige på og tune ind på hinanden. FEDT! Stemmen kun en smule rusten efter lørdagens maraton, men hurtigt på banen igen.

Søndag aften: Tilbage på Fyn. Tre kærlighedsfilm i træk på computeren MED hækletøj. Og lidt i fosterstilling. Total ro på… bortset altså fra koncert-repertoiret, der kører på aggresiv repeat i indvendig baggrund. Sådan en slags tortur, faktisk. Selvom det er dejlig musik!

Mandag morgen: Kontor-administration – mails, PR for Kæmpekor-koncerten d. 30/9 og telefonmøder i vildskab. Når lige at male i 30 minutter i musikvognen i haven for fredag skal der bygges reol i den, så træet kan ikke stå ubehandlet og skal have tørretid. I løbet af dagen intet mindre end 4 (fire!!) opkald fra latterlige og krævende “telefonsælgere” fra forsikring og A-kasse og Kræftens bekæmpelse og hvad ved jeg. Træner at være virkelig uhøflig, sige “Pænt nej tak, ha en god dag” rigtig hurtigt .- samtidig med at de kører på med deres “nej nej nej jeg skal bare liiiiiiiige…” og så lægge på. Stigende irritation, for som selvstændig SKAL jeg jo kunne træffes. Jeg skal kunne bookes, og det ER jo sket at Kræftens Bekæmpelse har ringet for rent faktisk at spørge om en workshop eller optræden. Men ihhh hvor kunne jeg dog drømme om hemmeligt nummer – bare for at slippe for de ringende spam-rotte (undskyld jeg VED godt, det er rigtige mennesker… men øv altså).

Mandag eftermiddag: Har det mærkeligt. Som et migræne-anfald uden smerter, så når heldigvis også lige at ligge en time med en klud for panden. Måske bare træt! Kroppen restituerer og kl. 17 hopper jeg tilbage i bilen og kører i DRs koncerthus på Amager for at se mit all-time vokalidol Lisa Nilsson. Tre timers koncert og gudsketakoglov at jeg tog bilen og ikke magtede toget, for ellers havde jeg ikke NÅET toget hjem fordi koncerten var så lang.

Mandag nat: Øver lige alle koncertsangene igennem i 2 timer igen på bil-turen hjem. Så er det også nemmere at holde sig vågen! Det er alligevel næsten en times (semi-nyt) repertoire, der skal kunnes udenad. Nem tur hjem, trods det sene tidspunkt.

Tirsdag morgen: Lidt træt i sværen, men kommer alligevel op og i gang. Semester-starten er stadig kun lige overstået, og der er stadig mange mange timers arbejde med at få folk igennem møllen med kontingenter, tilmeldinger, FB-grupper og CD-bestillinger. Og at der så ligger en korweekend med 200 deltagere om halvanden uge med tons-vis af PR, lavpraktik og overblik kræver også en daglig disciplineret indsats. Når at male det sidste i musikvognen, og inden frokost får jeg (endnu en) kropsbehandling. Jeg har (som tidligere skrevet om) gået siden august i et intenst forløb for at få låst nogle dybe ting op i min krop. Måske er facaderne nede? For det gør så ondt på så dybe planer, at jeg hulker så jeg ikke kan få vejret. Det kræver stor tillid mellem behandler og mig, at jeg giver så meget slip, og jeg er fuldstændig balret og rå resten af dagen. Det lykkes mig både at være med smerten og mig selv OG få lavet lidt lavpraktik, selvom en rokkende fosterstilling i 24 timer nok havde været bedre.

Tirsdag eftermiddag: Men mor skal man jo være uanset det indre barns tilstand – så den står på varm kakao, lektielæsning, øvning med søn og aftensmads-lavning i nogle timer inden jeg igen er ude af døren. Bilen læsset med lyd-gear, kaffe og mælkebrikker og noder og plakater og alt muligt andet. En omvandrende roadie! Efter SoulSingers er flyttet til Dyrup Kirke, er lavpraktikken stadig under udvikling, og jeg har alting med frem og tilbage. Og er den eneste, der har kode og nøgle… så hovedet skal med. Hver gang. Alligevel glemte jeg engangskopper – og vi måtte være lidt kreative midt mellem ledninger og stoleflytning.

Tirsdag aften: Det ER nu bare dejligt at have kor, og trætheden forsvinder hurtigt, når musikken spiller. Vi kører Kirk Franklin-mashups, for mere end 70 sangere skal med dobbelbus onsdag aften til Forum og se koncert. Fedt at give den gas på de gamle numre, vi kan så godt. Kaffen bliver drukket trods manglende krus OG det lykkes mig (i min pause – velkommen til mit liv) at holde et velkomst-møde med kirkens menighedsråd og få hilst på dem og lige fortælle lidt om mig og koret. Aftenen slutter med, at de alle kommer ind og hører mini-koncert og inden nedpakning og hjemtur lykkes det mig at klemme efterårets sidste optagelsesprøve ind også.

Onsdag morgen: Godt også lige at være mor. Vække, kramme, gøre klar, madpakke den, køre med cykel bagpå (man har vel et curling-barn) og sende godt afsted. Hjem. Bade, scrubcreme, hårkur, mere kaffe. Prøve flere sæt tøj og lede efter de sko, der er lækrest OG mindst hårde at stå på scenen i i mange timer. Lige svare på 10 mails og forholde sig lidt til den virkelige verden for en kort stund og så afsted til tog og lydprøver. Hyggelig rejse med god fynsk kollega og lidt kildren i  maven over dagens eventyr og store koncert i Forum.

Onsdag eftermiddag: Uendeligt med ventetid. Æv, hækletøjet ligger hjemme. Nå, vi når ikke en hel lydprøve?, ok, det hele er 2 timer forsinket! Hm pyt – that’s showbiz. Masser af kram, spas og hygge med flere gode gospelkolleger. Vente mere. Vikle sig ind i flere lag spanx og opstrammende og formende og klaustrofobiske lag. Makeuppe, vente lidt mere. Sætte hår, vente lidt mere. For til sidst 20 minutter før dørene åbnes at blive kastet på scenen, prøve et enkelt nummer, løbe ud og spise, drøne tilbage for at få bling-kjole og høje hæle og øreringe på. Miste dut til øreringe, svede lidt mere. Tilbage efter andre øreringe… ud for at hilse på SoulSingers, der har taget turen om eftermiddagen i dobbeldækker. Tilbage til back-stage og klar til at gå på. Dybe vejrtrækninger. Klar scene.

Onsdag aften: En lille times total-opturs-opvarmningskoncert med god lyd, veloplagte publkummer (og 4500 af dem). Få fejl (og ingen slemme) og masser af smæk på. Huskede de svære steder og NØD det! Ud bagved, skifte det værste tøj og ned i andre sko. På gulvet og finde fyns-holdet og SÅ en 1½ times gospel fest og sing-along med Kirk Franklin og co. Lettet over at mange af numrene var velkendte for koret, så alle kunne synge med og havde en sjov aften.

Onsdag nat: Hente ting og tasker, finde bussen, alle med og mod Fyen… Høje og gospelglade! Hjem og kysse sovende søn på panden og konstatere at han HAVDE klaret madlavning og næsten havde ryddet op og at lektierne var klaret og guitaren brugt. Søde barn havde endda husket at slukke for internettet og fodre katte. Lidt natmad (drønsulten) og forsøge at falde ned. Faldt i søvn med volumen 10 på det indre soundtrack…

Torsdag morgen: Endnu en nat med alt for få timer – og nonstop indre musik. Op. Stemmen grødet og hovedet balret. Viljestyrke! Madpakker, morgenmad, klargøre. Afsted. Tilbage til kontor og masser af kaffe. Tjekke lidt facebook med i bogstaveligste forstand tusindvis af begejstrede korsangere. Masser af ros og stolt opmuntring. JA, det virkede med bling og ja, opvarmningskoncerten holdt. Alle glade. Lettelse og så videre til næste projekt. Telefonmøder og smilende stemme på planlægning af stor PopSalmer i Herning weekend om 2½ uge. For ikke at tale om førnævnte korweekend med kæmpekor-battlen om 1½… Is i maven og lavpraktisk overblik igen og igen.

Torsdag eftermiddag: wuhuuuu hvor det går. Fake it till you make it! 250 efterskoleelever under ombygning til 2 timers workshop med gospel og PopSalmer og en pep-talk om at møde op og træde ind i sit eget liv. Fuld smæk på klap, tramp, SYNG NU TIL og flerstemmige numre. Trætheden hurtigt glemt og den velkendte arbejds-sved tilbage på panden. Skønt igen at se de unge mennesker glemme deres selvbevidsthed og blufærdighed og overgive sig til at battle på kryds og tværs. Tjek! Hjem. Mor igen! Eftermiddagsmad, søn printe stor opgave til fredag. Kigge kort på aftenens kor-program med søn, der akkompagnerer på guitar, ligge og gispe i sengen i 30 minutter uden at falde rigtigt i søvn. Aftensmad, pakke lydudstyr og kaffe-gear til Pop’n Soul og afsted (igen) med søn og bilen fuld.

Torsdag aften: Billetsalg. CD-udlevering. Afkrydsning. Stoleopsætning. Lydanlæg. Navneskilte. Kaffeklargøring. Kupon-indsamling til korweekend. Kramme og velkomme. Indstudering. Fest og trestemmige farver. Dejlig koraften med solidt guitarspil af Rumle, der nu har været fast band tre gange og totalt indtager rollen. Pakke sammen og køre hjem. Bruge hele turen hjem plus lidt tid hjemme på at diskutere længden af mellemspil på “Nothing else matters” og akkord-detaljer her og der.

Torsdag sen aften: Kontaktes af TV. Landsdækkende, altså! Om kæmpe opgave lige om lidt. “Kan du lige…?” Skrive frem og tilbage. Forsøge at flytte andre aftaler og mærke i maven OM det nu virkelig er en god ide også lige at tage sådan en kæmpe opgave ind… men altså! Det er bare de sjoveste. Selvom man ikke har tid til dem. Sende til indkast og prøve at falde ned og få sovet.

Fredag morgen: Velkendt morgenprogram: “Har du husket…?” (briller, opgave, madpakke, regnjakke, sygesikringsbevis, seddel til læreren….) Aflevere unge. Tilbage. Kigge på et hjem VÆLTET i en tætpakket uge. Opvask, kor-kopper, kattehår, ledninger, papirer osv osv overalt… TURBO-oprydning og rengøring samtidig med forsat TV-forhandling, tlf-møder mv… altsammen inden kl. 9.45 hvor første elev træder ind af døren… Direkte derefter tilbage til skolen for at hente søn, der nu skal have opereret en drilsk tand ud, der er vokset fast i kæben… Tapper unge klarer det fint. Må kun få kold og flydende-ish mad resten af dagen, så et hurtigt stop med indkøb af 20 varianter af cacao, koldskål, is, budding og andre bløde og lækre ting. Hjem i piskende regnvejr for at se, at der i indkørslen er blevet leveret en kæmpe bunke hegns-materialer (??). Overveje relativt længe OM det er nogen, jeg selv har bestilt for at konstatere at SÅ dement er jeg simpelthen ikke! Ringe til leverandør for at få fejlen rettet (og nej, det VAR ikke mit hegn..) Ungen puttet under dynen med to vatrondeller i kæften netop som næste sangelev træder ind af døren…

Nu: AHHHH. Ro på. Weekend. Kaffe og efterårsstorm. Friske blomster i vaserne. Frokost om lidt. Håndværker-aftale i aften (der som skrevet skal bygge reol i vores musikervogn). Ellers ro på. Kun enkelte aftaler i løbet af weekenden. Planlægger en længere date med mit hækletøj, et par katte, en dyne og en kæmpe kande urte-te. Skal vist afvænnes fra kaffen OG høre lidt klassisk musik for at drukne ugens sansebombardement.

En helt tilfældig uge i en professionel musikers liv… Og et liv jeg ELSKER og ikke ville have skulle være anderledes! Men alligevel godt at alle uger ikke er sådan her! Det er på ingen måde en dyd at have travlt. Nogengange er det bare et vilkår.

 

Leave a Reply