Detox (en skimmelsvamp-allergikers rejse, 5)

postet i Blog, Blogindlæg forside | 1

Så kører det lange seje træk. Jeg gnaver mig igennem adskillige kilo grøntsager, bær og frugter hver dag (blandt andet inspireret af skimmel-udrensnings procedurer fra amerikanske hjemmesider OG en mindblowing ny bog af Anthony Williams “Den medicinske seer”, “Medical Medium”, som jeg har slugt henover weekenden). Det kan kroppen GODT lide. Jeg er helt clean nu fra alt: sukker, hvede, kød, mælkeprodukter, æg, kaffe, alkohol osv osv.

Jeg gør rent, vasker tøj, vasker sengetøj, vasker gulv og støver af hele tiden (sådan føles det i hvert fald), lufter ud, skifter tøj og bader flere gange om dagen.

Jeg tager i damp-bad/sauna så tit jeg kan overskue det og sidder i ioniseret detox-fodbod 3 gange om ugen. Hver dag fokuserer jeg på at blive en lille smule bedre OG DET VIRKER. Endelig endelig kan jeg mærke at der sker noget. Alle de kure, detoxer, alternative behandlinger og motion, jeg har brugt tid og penge på de sidste fire år med frustrerende få forløsende resultater er nu glemt, og jeg mærker ENDELIG min krop reagere og samarbejde. Hele mit system må have været så uendelig presset og forgiftet, så jeg slet ikke forstår hvor slemt, det faktisk har været.

detox-fodbad

Disse fire billeder er taget i løbet af de 30 minutter et detox-fodbad varer. Til sidst er vandet grønsort slam. Virkelig klamt og tankevækkende, så meget gift, der skal renses ud af min krop lige nu.

Jeg er naturligvis træt som et plejedomshjem, stadig forvirret i hovedet, glemsom og overvældet af det hele. Det er en lang proces, det her – og med udresning og giftstoffer sendt i omløb i systemet skal jeg nok væbne mig med tålmod og tillid i nogle måneder. Men jeg kan se fremad, og det er så fortrøstningsfuldt! Det giver pote at slippe alt, nulstille og starte forfra.

En virkelig solstrålehistorie her er også, at gæstekatten nu er blevet MIN. Omregistreret og det hele. Da jeg for 117 gang afleverede ham, hvor han hører hjemme (og hvor han altså har mad og plads i stalden og hele tiden har haft det), blev jeg overfuset af gårdejeren, der synes det var så for dårligt, at den hellere ville bo hos mig. Som om jeg har prøvet at stjæle den… Han mente bare, jeg skulle tage katten og forsvinde. Det skulle han ikke sige to gange, og verdens lykkeligste kat bor nu døgnet rundt i min fodende. Alt er godt!

One Response

  1. Anja Sørensen
    | Svar

    Og dejligt at Müsli er flyttet hjem til mig ❤

Leave a Reply